The American girl – og to danske

Man gør ikke noget halvt i USA. Det bliver tydeligt, når man træder ind i en American Girl butik. 

 

På vej – og de var MEGET spændte!

 
For en American Girl er ikke blot en dukke. Det er en historie og en oplevelse. Dukkerne repræsenterer forskellige tidsperioder, amerikansk kultur og religion. Du kan får lyshårede Julie fra 1974 eller indianske Kaya fra 1764. 

Til hver dukke kan man købe tidstypisk tøj, bøger med deres oplevelser og ekstraudstyr som senge, biler og lignende. Men det stopper ikke der.

 

Peter udholdt 3 timer i tøseland, inklusiv en temmelig tøset appetizer.

 
Dukkerne har selvfølgelig en hårstyling salon. En læge. Man kan få pigetøj, der matcher dukkens. Og så er der caféen, hvor pigerne kan spise frokost – og dukkerne sidder selvfølgelig med ved bordet. 

 

Til dessert: dekorér din egen cupcake – og din dukkes.

 
Er det en pengemaskine? Helt afgjort. Men det er gennemført til mindste detalje, med den upåklagelige amerikanske kundeservice. En amerikansk drøm for tøser. 

Hvor gør man af sin dukke, når man skal tisse? Den er der selvfølgelig en holder til (dog ikke på herretoilettet forlyder det).

Del dette indlæg
Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedinmail